Web Generator

Alt godt fra haven

Vi er Lisa og Claus, to halvgamle drømmere, der længe drømte om et andet liv. Nu har vi taget springet. Lisa har sagt sit konsulentjob op og helliget sig livet som bonderøv i vandkanten, mens Claus tager lidt flere runder i hamsterhjulet for at sikre eksistensgrundlaget, mens projekt bonderøv starter op. Vi lover at dokumentere ærligt og redeligt både sejre og sorger her på siden. Med tiden vil vi faldbyde kød og æg fra frie ænder, høns, kaniner og grise. Grøntsager fra skovhaven og lidt B&B bliver det nok også til, hvis kræfterne rækker.